22. april 2018

To kandidater til EP-valget

Socialdemokratiets repræsentantskabsmøde i Midtjylland pegede på Niels Fuglsang og Jasmine Søgaard


Niels Fuglsang er spidskandidat for Socialdemokratiet i Midtjylland i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i maj 2019. Det vil sige, at han placeres på den øverste plads, der tilfalder Midtjylland på den samlede socialdemokratiske opstillingsliste til valget.

 

Det afgjorde repræsentantskabet i Socialdemokratiet i Midtjylland ved en afstemning på repræsentantskabsmødet i går.

 

Den anden plads, Midtjylland råder over, besættes med Jasmine Søgaard

 

Niels Fuglsang 

Niels Fuglsang er 32 år. Han har i flere sammenhænge været socialdemokratisk kampagneleder.

 

Jeg tror på velfærdsstaten, fortæller han. Derfor har det været rigtigt for mig at arbejde i Socialdemokratiet: Som rådgiver i Europa-Parlamentet, som kampagneleder og på vores nye principprogram.

 

Jeg vil bruge min erfaring sammen med jer til at sætte en stærk socialdemokratiske dagsorden i EU.

 

Se video med uddrag af Niels Fuglsangs præsentation på repræsentantskabsmødet.

 

 

undefined

 

Jasmine Søgaard 

Jasmine Søgaard er 30 år. Hun underviser på VUC i Aarhus.

 

I EU vil jeg kæmpe for ordentlige arbejdsvilkår – herunder et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for alle EU-borgere, siger hun.

 

Jeg vil værne om den unikke danske aftalemodel og vores flexicurity, som har skabt nogle af verdens bedste forhold for arbejdstagere og arbejdsgivere.

 

Se video med uddrag af Jasmine Søgaards præsentation på repræsentantskabsmødet. 

 

-

Se også referat af andre dele af repræsentantskabsmødet!