19. januar 2018

Ritt Bjerregaards bog anbefales

Men det indskærpes, at man skal have sin kritiske sans i behold under læsningen


Torkill Jensen anmelder:

Jeg har været glad for at læse Ritt Bjerregaards seneste bog: ”Valgt.” Hun er en god iagttager og beskriver grundigt det, hun har været med til, i denne bog, som handler om tiden fra 1971 til 1991. Men man skal ikke tage alt det, hun skriver, for den objektive sandhed. 

 

Dom over omgivelserne 

Ritt kommer jævnligt med bedømmelser af sine omgivelser. Selv om Thorning og Corydons gerninger er uden for bogens tidsmæssige ramme, får hun lejlighed til at give dem et gok! Politik skal blive bedre for dem i bunden af samfundspyramiden. Og det skal kunne ses og mærkes. Det var derfor, det blev så ødelæggende for partiet, da Helle Thorning og Bjarne Corydon i 2013 gennemførte skattelettelser i toppen, samtidig med at de forringede kontanthjælpen.

 

Svend Auken beskrives som værende lynhurtig i hovedet og i stand til at begejstre folk, men han var en elendig organisator. Dronningen må også ved en enkelt lejlighed indkassere en negativ kommentar. Og Anker? Ja, han har forstået, at folk forventer, at der er kvinder med i toppen, men han lytter ikke til dem. Og han er en elendig leder af gruppen.

 

Inge Fischer Møller 

Anker, Knud Heinesen og partiledelsen i det hele taget får på puklen i forbindelse med sagen om Inge Fischer Møller. Hun blev – mod ledelsens ønske – valgt til organisatorisk næstformand i 1980. Man gik ud fra, at ledelsen ville bruge hendes kompetencer. Men nej: der var ikke i ledelsen eller på partikontoret (læs: hos partisekretær Einer Hovgaard) forståelse for Inge Fischer Møllers kvaliteter. Hun blev mobbet fra den første dag. … Alle midler blev taget i brug for at udstille, at Inge ikke duede.

 

Inge Fischer Møller trak sig senere ud af ledelsen, og en psykisk sårbarhed tog til. Hun var ikke stærk nok, konstaterer Ritt Bjerregaard. Inge Fischer Møller begik i 1984 selvmord ved at kaste sig ud fra Hotel Hvide Hus i Aalborg, hvor hun var til KL-møde.

 

Selvmordet omtales ikke i Knud Heinesens erindringer, konstaterer Ritt, og hun fastslår, … at der ikke engang var så meget mod og mandshjerte, at de reflekterede over deres eget bidrag til forløbet.

undefined 

En partsberetning 

Der er det særlige ved at læse Ritts velskrevne beretning, at man hele tiden må tænke på, at det er en partsberetning.

 

Det gælder ikke mindst i omtalen af skandalesagerne. I 1978 sagen om Ritz. At Ritt Bjerregaard som minister havde brugt 50.000 kroner på et hotelophold - 13 dage på et luksushotel i Paris. Ritt ville ikke betale det skønnede beløb på 20.000 kroner tilbage, som Anker forlangte. Så han fyrede hende som minister. Hun konstaterer i bogen, at hun ikke har overtrådt regler, og at andre ministre (Venstres Henning Christophersen?) havde boet lige så dyrt.

 

Ikke nok at have juraen i orden 

Der er tale om manglende empati. Ritt forstår overhovedet ikke Anker. At han i en situation, hvor han havde problemer med landets økonomi og måtte modarbejde almindelige menneskers lønstigninger, fandt det svært at forsvare en hotelregning på et beløb, som en faglig arbejder skulle bruge mere end 1000 timer for at tjene – før skat!

 

Og sådan er det. Hvad enten Ritt kan lide det eller ej, er det ikke nok at have juraen i orden. Vælgerne stiller strenge krav til en socialdemokratisk politiker. Jeg husker en estimeret socialdemokratisk lokalpolitiker, der ved valg efter valg fik personlige stemmer, der rigeligt gav en plads i byrådet. Så kom der en sag. Uretmæssigt udbetalte diæter! Småpenge! Han havde været i god tro og skulle derfor ikke betale tilbage. Men fornemmelsen af, at han havde haft fingrene nede i klejnekassen, klæbede ved ham. Så ved det følgende valg skrumpede de personlige stemmer gevaldigt ind, og der blev ikke noget sæde i byrådssalen til ham!

 

En borgerlig politiker kan måske slippe afsted med det. Herregud! Det er jo en af grundstenene i det kapitalistiske system: At den mere kloge snyder den mindre kloge! At man skal tage de goder, man kan få. Men socialdemokratiske vælgere stiller andre krav!

 

Herskabslejligheden 

Senere var der - i 1991 - sagen om den store lejlighed (”herskabslejligheden”) i København. Hun beboede den præcis lige så ofte som nødvendigt for at have lejemålet. Men hun havde stadig folkeregisteradresse på Fyn, så hun kunne hæve et skattefrit ekstravederlag på 50.000 kroner! Juridisk var der ikke noget at komme efter. Men Svend Auken, der i mellemtiden var blevet parti-og gruppeformand, ville have Ritt til at give afkald på lejligheden eller flytte sin folkeregisteradresse til København. Det gjorde hun ikke.

 

Svend Auken tabte i prestige, og hans venskab med Ritt led alvorlig skade. Se her, hvad Ritt skriver i forbindelse med sagen om lejligheden: Der gik lang tid, før det blev klart for både Svend Auken og mig, at Poul Nyrup sammen med LO var ude i et større ærinde, nemlig at vælte ham, for at Poul kunne blive formand. 

 

En konspirationsteori 

Her må man stå af. Hvad der blev klart for Svend Auken, kan man af gode grunde ikke spørge ham selv om nu. Men årsagssammenhængen hænger i en overordentlig tynd tråd. Skulle man i sommeren 1991 have en plan, som man holdt hemmelig og først satte i værk i april 1992? Men konspirationsteorien passer udmærket med Ritts almindelige afstandtagen fra Poul Nyrup. … støtten fra Poul til Svend var som rebet, der støtter den hængte.

 

Læs selv bogen! Men husk, at den fortæller om den måde, Ritt Bjerregaard har oplevet hændelserne på. Og at virkeligheden udmærket kan afvige fra det, Ritt mener at have oplevet.